DISC Profil Analyse
DISC-modellen AboutPeople tilbyder DISC profil analyser både som udgangspunkt for personlig analyse og coaching, som workshop og som en del af længerevarende forløb. DISC-modellen er et nyttigt værktøj at integrere i forskellige udviklingsprocesser – og bruges blandt andet i forbindelse med personlig coaching og udvikling, lederudvikling, teambuilding, konfliktløsning og kortlægning af gruppedynamikker
DISC profil analysen DISC profil analysen er et meget anvendt udviklingsværktøj, der klarlægger den personlige adfærd og adfærdsmønstre. Profil analysen beskriver styrker og svagheder ved vores adfærd i forhold til andre, og til de opgaver/udfordringer vi stilles overfor. Den giver råd til, hvilke omgivelser vi har brug for, og hvilken adfærd vi med fordel kan udvikle.
Modellen giver en værdifuld og brugbar indsigt, i både arbejdsmæssige og personlige sammenhænge. DiSC profil analysen giver indsigt i egne og andres adfærdsmønstre og skaber derved bevidsthed om motivationsfaktorer.
Hvad beskriver DISC? DiSC-PersonProfilen beskriver baggrunden for vores adfærd. DiSC-modellen blev første gang beskrevet af William Moulton Marston, der var interesseret i menneskers følelser og adfærd i deres samspil omverdenen. Modellen beskriver fire forskellige menneskelige adfærdsstile:
- D: Dominans
- i : Social indflydelse
- S: Stabilitet
- C: Competence
Mennesker udtrykker disse adfærdsstile i forskellig grad. Kombinationerne udgør 15 typiske adfærdsmønstre – de klassiske DISC person profiler.
Kort om de 4 stile Dominans:
Mennesker med meget D-tendens ser udfordringer, der skal overkommes. De vil prøve at ændre, overvinde eller kontrollere ting og har fokus på at skabe omgivelser, der kan give de ønskede resultater.
Indflydelse:
Mennesker med meget i-tendens prøver at øve indflydelse på andre, fordi de er overbeviste om, at de kan. De fokuserer på at opnå resultater ved at overtale og inddrage andre mennesker i et samarbejde.
Stabilitet:
Mennesker med meget S-tendens ønsker ikke at ændre tingene for meget. De mener, at det hele er godt nok og bør forblive sådan. Fokus er på at udføre opgaver, der kan løses i samarbejde med andre.
Competence:
Mennesker med meget C-tendens prøver at analysere omhyggeligt og derefter arbejde på at nå høje standarder eller følge gældende regler for at nå deres mål. Deres fokus er på at forbedre kvaliteten af allerede kendte produkter eller metoder.
Udfyldelse og tilbagemelding DISC modellen er let at forstå og enkel at anvende. Person profilen analysen er en selvscorende profil, hvor et spørgeskema udfyldes elektronisk. 28 gange vælges et ”mest” passende og et ”mindst” passende ord ud af 4 beskrivende ord.
På baggrund af besvarelsen genereres en DISC person profil, som der gives en individuel tilbagemelding på. Bruges DISC-modellen til teamudvikling eller workshops, indgår aktiviteter, øvelser og tid til refleksion som en del af forløbet, hvorved læringsprocessen bliver både afvekslende og kreativ.
|