Selvværd

Åhh hvor er retfærdighed er bare SÅ vigtigt…
 
Reaktionen her er så inderlig og direkte, så det er helt hjerteskærende… men hun protesterer og finder sig ikke i det, og det er vigtigt!
Men hvor forsvinder reaktionen hen for dem som ikke protesterer?
 
Man hører ofte: “Pas på dig selv” og jeg må sige, det har jeg ikke altid været god til. Mit svar var endda engang: “Og hvad betyder det så lige, det er noget værre pjat?!”
MEN, det betyder at man sætter grænser, at man fjerner sig fra det der er usundt for én og at man siger fra i de rigtige øjeblikke. For gør man ikke det, så trækker det én ned, man står i en skygge af sig selv tilbage, en smule vinge skudt, og med en blandet følelse af vrede, frustration og ked.
 
Det er usundt, og det er ikke meningen!
 
Jeg har ofte fundet mig i situationer hvor jeg ikke fik sagt fra (i tide) og det fik slidt på mit selvværd og har også haft konsekvenser. Jeg har besluttet, at sådan vil jeg bare ikke være og min læring af disse situationer skal blive min styrke.
 
Det kan være dog en kunst i sig selv, og jeg øver mig da også stadig. Jeg øver mig også i at skelne imellem, hvornår jeg skal sige fra og hvornår det er mest hensigtsmæssigt at trække sig en smule tilbage. Jeg må leve med at jeg ikke altid lige lykkes – endnu, men PYT, jeg har alligevel taget beslutningen og jeg bliver bedre for hver gang.
Vi må sande, at i sidste ende er det vores eget ansvar at tage den rigtige beslutning for os. Og faktisk er det ikke så farligt, ofte føjer vi os fordi vi er bange for at miste. Det kan være angst for at miste jobbet, kæresten, en ny mulighed – eller bare vores ansigt. Hvis noget er usundt og vi føjer os, så er min erfaring, at vi alligevel giver slip på det -før eller siden- så angsten for at miste skal vi ikke lade tage over, vi skal bare tage det rigtige valg på det givne tidspunkt.
 
Tag magten – Tag det rigtige valg – STÅ STÆRKT 💪
 
Pas på dig selv derude
 
 
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *