Morgenstund har guld i mund – og jeg har den for mig selv!

Morgenstund har guld i mund – og jeg har den for mig selv! 
Jeg når ikke alt det jeg gerne vil i løbet af dagen, sådan er det bare.
Jeg har så mange projekter og interesser jeg gerne vil gøre noget ved, men af én eller anden grund får jeg ikke gjort alt det jeg kunne tænke mig, når først jeg kommer hjem fra arbejde.

Selvfølgelig er der alle de praktiske ting der skal ordnes og klares, men hånden på hjertet, hvis jeg virkelig ville, kunne jeg da godt prioritere lidt anderledes.
Faktum er, at det gør jeg ikke! Eller ikke med alt i hvert fald!

Jeg er træt om aftenen og jeg synes det er svært at komme i gang med diverse projekter, når først sofaen er hoppet op på nakken af mig..
Derfor har jeg måtte tænke anderledes. 

Jeg har altid elsket morgentimerne (altså når først jeg er kommet op, og det niver faktisk lige meget (næsten) at komme ud af dynen har jeg fundet ud af, om klokken er 4:30 eller 7:30, så…..)

Jeg sidder her, helt i ro, og har tiden for mig selv – helt for mig selv.
Det er SÅ skønt og hyggeligt at sidde her med min morgenkaffe, og når jeg kigger op, har jeg faktisk den fineste udsigt og her til morgen er jeg endda så heldig at have fuldmånen som kulisse.

Alle andre sover, og jeg er væsentligt mere effektiv her i morgentimerne end jeg er i aftentimerne.
Faktisk har jeg fundet ud af, at morgentimerne er så geniale for mig, at der ofte er flere ting på programmet jeg elsker at gøre, så jeg skifter lidt og nyder at der så også er forskellighed i rytmen..

Så som det ser ud i øjeblikket, starter hver morgen med lidt meditation, så står den på projektarbejde den ene morgen, og løbetur den anden morgen.

Det er helt utroligt hvor meget mere ”dag” og tid jeg har fået, bevares, jeg kan da godt mærke at jeg er træt om aftenen, men i forhold til hvor træt jeg alligevel har været om aftenen, så er det ikke meget før jeg behøver at gå i seng.

Nu når jeg væsentligt mere i hverdagen, og frem for alt på en måde som føles berigende og befriende. Jeg nyder min morgentid, og samtidig får jeg gjort så mange ting jeg gerne vil, at det skaber en helt speciel ro og tilfredshedsfølelse, det er bare det hele værd.

God dag til alle derude ☀️❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *