Personlig coaching

 

286

Måske sidder du med følelsen af at du i bund og grund godt ved hvad du ønsker dig, måske har du endda allerede sat et mål for dig selv, men du har svært ved at finde frem til hvordan du skal nå derhen, og så mister du motivationen og føler at du bliver holdt tilbage?

Måske har du følelsen af, at det   – når det bliver svært at foretage ændringer – bare er meget nemmere at fortsætte med det man hele tiden har gjort? Kender du den tristhed der kan komme når man så fortsætter med det, som i bund og grund ikke er hvad man ønsker sig, fordi man ikke kan finde nøglen til at gøre noget nyt?

Noget at det sværeste for os, er at ændre vaner og mønstre. Det er svært at bevæge sig derud hvor man føler at der sker noget nyt, på en måde så der bliver rusket lidt i os og jorden vakler.

MEN, det er ikke umuligt at foretage ændringer og det er ikke umuligt at opnå lige præcis det man ønsker sig. Nogle gange er det bare nemmere, når man får hjælp og støtte og man bliver udfordret tilpas til at man mærker gevinsten ved de ændringer man er i gang med.

I et coaching forløb får du en fortrolig partner, der holder dig fast og hjælper dig med hele tiden at være bevidst om dine handlinger, som fører dig frem til din succes. Du får støtte til at blive fastholdt i din proces helt frem til dit mål, så du opnår en mærkbar ændring og dermed får glæde, motivation og engagement til det du ønsker at gøre.

 

Dit ønske er måske kun et lille skridt udenfor din “Comfort zone” – tør du gå derud? 

 

”Sonja er en super sej kvinde og coach! Jeg er meget begejstret for den måde Sonja coacher på. Hun er dybt professionel. Med sin meget rolige og varme energi, og stadig skarpt og hårdt på den gode måde, udfordrer hun én til at nå mere, og tænke nye idéer. Jeg er glad for, at Sonja har været min coach, for hun havde præcis de værktøjer jeg havde brug for, for at komme videre. Hun havde præcis de idéer og tanker som jeg havde brug for. Af hjertet tak Sonja! Du er en fantastisk sjæl! – Emil Thorsgaard Madsen

 

“Jeg var sikker på at coaching ikke ville kunne hjælpe mig. Men jeg blev klogere! Mit problem var stress relateret rent arbejdsmæssigt.  Jeg arbejder som projektleder i et håndværkerfirma. Allerede efter et par sessioner med Sonja, mærkede jeg en klar bedring i håndteringen af mine problemer. Jeg kan varmt anbefale Sonja til andre med udfordringer som mine. Sonja er menneskekender, og samtidig en utrolig varm og behagelig person at tale med. Jeg vil til hver en tid vende tilbage til Sonja, skulle behovet opstå!”     – Ove Villensteen

 

“Da jeg kontaktede Sonja, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle arbejde med og hvordan jeg kunne komme videre derfra. Efter det første møde med Sonja, fik jeg allerede ro på, da jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Det blev meget mere klart for mig. Jeg fik arbejdet med mine kompetencer. Anden gang jeg mødte Sonja, arbejdede vi med at gøre mit CV endnu skarpere. Jeg fik også hjælp til at kunne klare en jobsamtale, så jeg fik ro på, og fik den stilling jeg søgte. Alt i alt, har jeg været meget tilfreds med Sonja og kan kun varmt anbefale hende til andre. Tusind tak for hjælpen Sonja.”  – Mary Jane Lopera Andersen