Hvad jeg kan gøre for dig..
Jeg rykker dig derhen hvor tingene kommer til at give mening for dig, hvor du opnår succes.
Jeg ser styrker, forandrings- og udviklingsmuligheder, besidder en naturlig evne til forstå udgangspunkt og vilkår, så du med motivation og handlekraft lykkes med at opnå mål og stabilitet.
Med over 15 års erfaring som selvstændig, ved jeg hvad der skal til for at gøre mål og ønsker til virkelighed og jeg ved, hvilken (om-)vej det kan kræve, før man ser hvad der skal til for at lykkes. Jeg kender til alle de personlige faktorer og bevidsthedsskabelse man kommer igennem inden, under og efter processen til målet. Jeg trækker på egne erfaringer, når jeg hjælper dig med at lykkes.
Din succes er min passion.
Jeg er engageret, dedikeret og vedholdende. Jeg brænder for undervisning, formidling og successkabelse, med personlig interesse og integritet som drivkraft.
Min livsændring..
I 2006 fik jeg konstateret hofte dysplasi, hvilket betød, at jeg stod foran to store operationer som jeg vidste, ville ændre vilkåret for mit arbejde og dermed ændre mit liv.
Jeg valgte derfor åbne nye døre og kunne mærke, at jeg skulle tilbage til min oprindelige passion. Jeg vidste bare ikke hvordan!
En dag, i en flyver, sagde en sød kollega mig;
”du skal da være coach, det er jo dig vi alle går til når vi har brug for at snakke”.
Siden den dag har jeg ALDRIG været i tvivl!
Helt fra jeg var ganske ung, har jeg elsket at kunne bidrage til at få mennesker i mål og til at guide mod nye muligheder.
Længe inden jeg kendte til faget Coaching, elskede jeg at lytte og at være oprigtig interesseret og at motivere.
For mig har det altid været af stor betydning, og en ære, når mennesker valgte at betro sig til mig. Den store gevinst og værdi for mig er, når jeg kan bidrage til udvikling og øget livsværdi.
Min baggrund..
Efter 5 år i Schweiz, og en handelsuddannelse senere, kom jeg som 24 årig hjem igen og startede mit liv som stewardesse. 13 år med fantastiske kollegaer, mange spændende oplevelser og et liv, hvor hele verdenen var en del af min hverdag. Jeg elskede min livsstil hvor hver dag var anderledes og hvor jeg mødte utrolig mange interessante mennesker.
Så blev det pludselig tid til at sadle om og jeg gik i gang med et nyt kapitel. Med sorg over at skulle sige farvel til et elsket job tog jeg den kæmpe udfordring af forandring.
I 2007 etablerede jeg AboutPeople, og jeg landede i et job og liv, som jeg elsker endnu højere!
Jeg startede min nye vej med min uddannelse til “Postgraduate Certificate” i “Coaching & Development” fra Portsmouth University og “The Performance Consultants, London”, England. De efterfølgende år har budt på flere uddannelser, bl.a. indenfor Coaching, Mindfulness og NLP Stress-håndtering.
I dag arbejder jeg med trivsel og successkabelse i virksomheder og af selvstændige, uddannelser og stress-forebyggelse. Jeg har et stærkt samarbejde med flere højt kvalificerede coaches, undervisere og rådgivere. Alle har stærke kompetencer og arbejder med stor entusiasme og nærvær.
Vi brænder for at gøre en mærkbar forskel.
AboutPeople følger EMCC ´s etik og standarder. Vi arbejder målrettet ud fra vores vision, mission og værdisæt.
Hvordan andre beskriver mig..
"Sonja er passioneret underviser, trivselsekspert, mindfulness instruktør og rådgiver, som kan sit kram"
"Sonja er personligt engageret, ligeværdig og humoristisk i sin formidling"
"Sonja rykker dig, fordi hun ikke giver slip, før du er i mål"